Byg og kod et eventyr – undervisningsforløb

Vejledning til forløbet "Byg og kod et eventyr"

Forløbet understøtter flere kompetencemål efter 2. klasse, her er et par af dem beskrevet:

  • Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer
    • Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur
    • Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning.

  • Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
    • Eleven kan følge forløbet i en fortælling.
    • Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler.

I praksis får eleverne følgende ud af forløbet:

  • De arbejder fysisk og visuelt med handlingsbroen.
  • Introduktion til programmering
  • Øvelse i at skrive på en iPad
  • Øvelse i samarbejde i gruppe

Forløbet er testet på fire 2. klasser på Munkekærskolen i Solrød Strand i september 2021. Her kan du se en video fra forløbet og få en fornemmelse af, hvordan det foregår. Gå til Munkekærskolens PLC-blog.

Note. Denne vejledning er version 2 af forløbet, som vi bruger igen til næste skoleår.

Forberedelse:
Inden forløbet skal eleverne har arbejdet med eventyr-genren og prøvet at skrive deres eget, så de har en forståelse for handlingsbroen: start-midte-slut / hjem-ud-hjem / ro-uro-ro.

Målgruppe:
2. og 3. årgang

Varighed:
3 x 2 lektioner

For at få det fulde udbytte af forløbet, skal I bruge:
LEGO Duplo Storytales (3 elever pr. kasse)
Laminerede baggrunde fra appen ScratchJr (1 sæt pr. kasse med LEGO)
Laminerede figurer fra appen ScratchJr (1 sæt med udvalgte figurer – tre ens – pr. kasse med LEGO)
3D-printet holdere til figurerne, som passer til Duplo-pladerne (3 holdere pr. kasse LEGO)
Tablets eller Chromebooks med appen ScratchJr installeret (1 pr. gruppe)
2 lærere, især til de første og de sidste lektioner.

Printvenlig version af "Byg og kod et eventyr"

På Munkekærskolen blev der lavet en skærmoptagelse fra iPad’en, hvor hvert eventyr blev gemt og derefter blev alle eventyrene sat sammen til en klassefilm, som de kunne se i klassen + sende hjem til forældrene.

Er du interesseret i at høre mere om forløbet?

Jeg har planer om at sammensætte en pakke, som indeholder baggrunde og figurer fra ScratchJr, samt holdere til figurerne, som kan bruges på Duplo-pladerne. Derudover kommer pakken til at indeholde et kit, så sættet også kan bruges uden LEGO Duplo Storytales og hvor I selv kan supplere med andre figurer til historiefortællingen eller løse LEGO-klodser mv. 

Tilbud fra butikken