Det har andre skrevet om dét jeg laver
Programmering giver elever mulighed for at finde musikken i sig selv. For andet år i træk har jeg afholdt et særligt undervisningsforløb som kombinerer musik med programmering for vores 5. klasser på Munkekærskolen. Denne gang blev både jeg og vores ene musiklærer interviewet efterfølgende og det kom der denne fine artikel ud af. Klik på datoen for at gå til folkeskolen.dk, hvor artiklen kan læses.
Fisk kan kodes og fodres på PLC. I november havde jeg besøg af Munkekærskolens 1. klasser på PLC, hvor de var med i et naturvidenskabeligt forløb, hvor de mødte Carl von Linné og dyrefamilierne og fik en introduktion til programmering med den gratis app ScratchJr. Det er tredie gang forløbet har været afholdt og denne gang havde vi besøg af en journalist og fotograf fra lærernes fagblad Folkeskolen. Klik på datoen for at gå til folkeskolen.dk, hvor artiklen kan læses.
Kreative børn og unge på digital lejr. I november 2019 holdt jeg en 2-dages workshop for børn og unge sammen med Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, hvor børnene kunne vælge imellem forskellige workshops. Nina Weissbek, lejrens leder, udtalte, at formålet med lejren var, at børnene skulle lave et færdigt produkt med gratis programmer og efterfølgende ville de så kunne arbejde videre med programmerne derhjemme. Det var en sjov oplevelse, hvor der var flere sociale pauser flettet ind i programmet. Klik på datoen for at læse hele artiklen. Gengivet med tilladelse fra Flensborg Avis.
Påskesjov med programmering til børn. I påsken 2019 var jeg på besøg på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
En af pigerne udtalte følgende til avisen: "Det er lidt indviklet at lave computerspil, men jeg klarede det". Og ja, det er en del af oplevelsen for disse børn. Alle kan være med. Klik på datoen for at læse hele artiklen. Gengivet med tilladelse fra Flensborg Avis.
Programmering i børnehøjde. Første gang, men bestemt ikke sidste gang, at jeg holdt en workshop på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg - for børn, som havde dansk som andet sprog. En af pigerne havde en fin definition af, hvad Scratch er: "Det er lidt som et puslespil med 100 brikker, man skal sætte sammen. Det kan føles lidt overvældende. Nogle gange passer brikkerne ikke sammen, så må man bare prøve sig frem". Og det er netop dét, som børnene gerne skal lære, når de programmerer med Scratch. Det gør ikke noget, hvis noget fejler, man skal bare turde prøve igen. Klik på datoen for at læse hele artiklen. Gengivet med tilladelse fra Flensborg Avis.