Referencer

Det siger andre om Scratch på dansk - referencer

"Kirsten er en fantastisk dygtig formidler. Hendes måde at undervise på fanger alle store som små, fordi hendes viden og praksiserfaring gør, at hun kan tilpasse sin undervisning undervejs uanset niveau. Hun er altid velforberedt og deler gerne ud af ekstramateriale, så man efter endt workshop kan arbejde videre med Scratch derhjemme."Nogle kan opfinde, andre kan formidle. Kirsten kan begge dele. Efter et besøg i 2. klasse på Skødstrup Skole blev elevernes fokus flyttet fra spiltankegangen til en mere fantasifuld og storyfortællende tilgang. " (juni 2019)
Annemette Nelleberg
Annemette Nelleberg
Lærer og IT-konsulent i børnehøjde, Århus
"Kirsten var god til at forklare og gøre det forståeligt, del for del, til hvad og hvordan man kan bruge Scratch. Det var godt at workshoppen var over to dage. så kunne man nå at hvile hjernen og få nye ideer. Det var sjovt med scratch-legen." (2-dages workshop med tegnefilm, quiz og spil i oktober 2018)
"Jeg synes, det var en rigtig god workshop. Børnene havde god tid til at prøve deres egne idéer af, og fordi programmet er så nemt at arbejde i, kunne de ret hurtigt se resultaterne af deres arbejde. Der var også god tid til at komme rundt, når børnene havde brug for hjælp til at komme videre. Det er et af de arrangementer i vores forårsprogram, der har været mest interesse for, så det blev meget hurtigt fuldt booket, hvilket jo også bare viser, at det virkelig er noget, som der er interesse for hos målgruppen" (3 timers workshop Lær at lave tegnefilm og computerspil med Scratch, april 2018)
"Vi har haft Kirsten som underviser i et forløb om Scratch, hvor både børn og voksne deltog, og oplevede hende som en virkelig dygtig underviser. Hun var pædagogisk og tålmodig, og havde en gedigen viden om området, både teoretisk og fra praksis" (2 timers grundkursus for undervisere i Coding Pirates, juni 2017)
Cilla Westergaard
Børneformidler på Hørsholm Bibliotek