Tanker om regeringens udspil til teknologiforståelse

I marts dette år blev en ny aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indgået under titlen “Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse”. En væsentlig del af denne aftale omhandler teknologiforståelse, et emne der har været under afprøvning på flere skoler gennem de seneste seks år, men som nu tager en pause frem til skoleåret 2027/2028 ifølge den givne tidsplan. Det er mit håb, at de gode initiativer ikke går tabt i denne mellemliggende periode.

Min baggrundsviden og erfaring stammer fra den del af faget, som især omhandler programmering.

Aftalen kort fortalt

  1. Teknologiforståelse skal integreres i udvalgte eksisterende fag i 1.-9. klasse

  2. Teknologiforståelse skal blive til et nyt 2 årigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse med afsluttende prøve.

Der er nedsat et udvalg under Fagfornyelsen, som skal arbejde videre med detaljerne i dette nye fag.

Ikke alle er enige...

Siden aftalen blev offentliggjort, har der været intense debatter, især på platforme som LinkedIn, hvor forskellige eksperter udtrykker bekymring for, at eleverne vil blive opdelt i A- og B-hold, når faget ikke længere er selvstændigt og obligatorisk. Jeg deler til dels disse bekymringer og ser også nogle potentielle udfordringer. På min skole, Munkekærskolen i Solrød Strand, har vi haft teknologiforståelse som et forsøgsfag i indskolingen siden 2018 og frem til det nuværende skoleår. Nu bliver faget taget ud af undervisningen indtil den nye struktur træder i kraft i 2027. Dog fortsætter jeg med mine forløb, som kombinerer læsning, skrivning og programmering på forskellige klassetrin og i forskellige fag.

Hvordan klæder man lærerne på til denne opgave?

Hvis teknologiforståelsesfaget forblev som et selvstændigt fag, ville det måske være nemmere at sikre, at de lærere, der har en naturlig interesse og ekspertise inden for emnet, kunne undervise i det effektivt. Men med integrationen af teknologiforståelse i udvalgte fag, opstår der en bekymring for, om kvaliteten af undervisningen vil variere afhængigt af, hvorvidt lærerne erkender betydningen af at inkludere teknologiforståelse i deres undervisning og hvordan de lærer det.

Hvad opnår vi ved at inkludere programmering i udvalgte fag?

Jeg ser dog også fordelene ved at lade programmering være en del af forskellige fag, så længe visse kriterier er opfyldt:

  • Programmeringen skal understøtte det faglige indhold i de pågældende fag. Det skal ikke betragtes som en ekstra opgave for lærerne, men de skal lære at undervise i det faglige stof på en ny måde.

  • Eleverne skal præsenteres for de samme programmeringssprog flere gange i løbet af deres skoletid. Kun på denne måde kan de udvikle færdigheder til selv at bruge programmering som et værktøj, i stedet for blot at kunne følge en opskrift.

Det er vigtigt, at vi som lærere og undervisere fortsætter med at engagere os i denne udvikling og søger den nødvendige viden og støtte for at sikre, at teknologiforståelse, herunder programmering, bliver en berigende og integreret del af vores undervisning.

Praktisk erfaring

I løbet af mine fire år som skolebibliotekar og underviser på Munkekærskolen har jeg fået tid og plads til at udvikle særlige undervisningsforløb, hvor programmering er blevet koblet sammen med læsning, skrivning og forskellige fag i samarbejde med relevante faglærere. Denne integrerede tilgang har vist sig at have mange fordele.

Især har de lærere, der har deltaget i disse forløb, fået en aktiv rolle i undervisningen. De har været med til at evaluere forløbene undervejs, hvilket har skabt en følelse af ejerskab og engagement. Med tiden er disse lærere blevet klædt på til selv at kunne integrere programmering direkte i deres undervisning.

Denne tilgang har ikke blot styrket elevernes færdigheder i programmering, men har også beriget deres forståelse af andre faglige emner gennem en tværfaglig tilgang. Samtidig har det skabt et dynamisk læringsmiljø, hvor eleverne kan anvende deres teknologiske færdigheder på tværs af forskellige fagområder. Jeg ser frem til at fortsætte denne integrerede tilgang og udforske nye muligheder for at berige undervisningen på Munkekærskolen. 

Mange af mine forløb er blevet filmet og kan ses her til inspiration: Kodning på PLC

Jeg kommer gerne ud og fortæller andre om, hvordan det har fungeret og tilbyder også både kompetenceudvikling til lærerne samt workshops for hele klasser inkl. deres lærere.

Kirsten Dam Pedersen
Kirsten
Dam Pedersen

om mig

Jeg lærte Scratch at kende tilbage i 2012 og har siden været fascineret af både ScratchJr og Scratch. Jeg har undervist over 1500 børn og voksne og har skrevet to bøger i Scratchserien. Jeg holder workshops for private, biblioteker og andre institutioner og laver undervisningsforløb til elever, som kombinerer læsning, skrivning, programmering og samarbejde i forskellige fag.

Skriv en kommentar